Hos FriendShips lejer du en brugervenlig elbåd i et lækkert design, som ikke kræver nogen form for certifikat eller erfaring at sejle. Vi skal nok sørge for at sætte jer godt ind i båden og regler, før I sejler ud.
I kan være op til 8 personer i båden, uanset alder.

Da bådene er elektriske, slipper I for at skulle overdøve en larmende motor. I kan i stedet læne jer tilbage i de bløde hynder og nyde omgivelserne, mens båden lydløst tager jer rundt i de københavnske kanaler.

Alle vores både styres med rat, hvilket gør sejlingen lettere for en uøvet kaptajn. Det har også den fordel, at kaptajnen sidder komfortabelt med ansigtet mod de andre i båden.
I midten af båden har vi placeret et solidt træbord, så I uden problemer kan nyde medbragt mad og drikke på turen.

En tur i en FriendShips-elbåd er uden tvivl det bedste valg, når I selv vil bestemme ruten på jeres hygge-cruise rundt i København.