Se byen fra et nyt perspektiv

Sejl ud og oplev København på egen hånd. Alle kan være med, store som små. Så tag hele familien med og få uundværlig kvalitetstid sammen i nye omgivelser.

Hvis du vil se fantastisk arkitektur, skal du lægge et smut forbi Operaen på Holmen. Ikke langt derfra finder du Christianshavns Kanal, der både byder på hygge med imponerende husbåde og charmerende bygninger på landjorden. Smut igennem Frederiksholms Kanal for at opleve indre by fra en anden vinkel, og trænger du til mere rolige omgivelser, så anbefaler vi turen forbi Christianias strand og husbåde.

Din guide til Københavns havn

Her på vores sejlkort over København kan du se, hvor du kan sejle i vores både.
Vores kort guider dig også sikkert frem til Københavns største seværdigheder og skjulte skatte.

Vi gennemgår altid kortet med dig før afgang, og du får selvfølgelig et eksemplar med i båden.

Hvis du gerne vil tage et kig på kortet og planlægge turen på forhånd, kan du downloade et eksemplar herunder.