Bestil mad og drikke på turen

Man er naturligvis altid velkommen til at medbringe sin egen mad og drikke til sejlturen, men vi kan også gøre det endnu nemmere for dig.
Du kan nu bestille mad og cocktails din sejltur. Vi har nemlig indgået et samarbejde med Cocks & Cows, for at tilbyde jer en endnu lækrere tur på vandet.

Hvis I skal afsted på en af vores større både finder du mere information lidt længere nede af siden.

Sådan fungerer det på vores 8-personers både:
Når I kommer ned og henter jeres båd, har vi en QR kode klar til jer hvor I nemt kan bestille jeres mad til turen, og se hvornår den er klar til afhentning.
Så sejler I blot videre til Gammel Strand. Her I kan stoppe ved kanten af kanalen og nemt ligge til med båden og sende et medlem eller to af selskabet op ad trappen og ind i restauranten til afhentning, før I sejler videre med burgere i hånden!

Hvis I skulle være i tvivl om noget skal vi nok hjælpe jer på vej hernede, inden I sejler af sted.
I kan også læse mere om Cocks & Cows her.

Hvis I ønsker andre former for drikkevarer og snacks, såsom øl, sodavand og chips, kan I også købe dette direkte fra bådhuset når I henter båden. Klik på knapperne nedenfor for at se Cocks & Cows’ og vores menu.

Til større selskaber

Hvis I skal af sted i en af vores større selskabsbåde, kan I også bestille mad og cocktails fra Cocks & Cows med til hele selskabet.

Det foregår dog lidt anderledes end med vores 8-personers både. Når du booker vores selskabsbåde, skal du blot samtidig informere os hvad I ønsker af mad og drikke via mail, også til info@friendships.dk. Tag et kig på menuen og lad os høre hvad I kunne tænke jer.

Jeres kaptajn vil så sørge for at ligge til ved Gammel Strand i løbet af jeres tur, hvor vi kan afhente jeres med fra Cocks & Cows, inden vi sejlere videre med lækre sliders i hånden.

NB: Det er vigtigt at I informerer om jeres bestilling af mad og drikke med samme tidsramme, som der er for at booke båden, så vi kan få et lille heads-up til de større bestillinger. Dvs 5 dage inden afgang til 25-personers båden og 24 timer forinden til 12-personers bådene. Der skal bestilles mindst 12 kuverter.

Hvis I også ønsker andre former for drikkevarer og snacks, såsom øl, vin, sodavand og chips til turen, kan vi også tilbyde dette direkte, og det vil stå klar til jer på båden. I kan se hvad vi tilbyder længere nede. Husk også at fortælle os hvor meget I ønsker via email

Hvis I har yderligere spørgsmål eller i tvivl om noget, er I meget velkomne til at kontakte os på mail.